 |
| |
|
BYG-ERFA
BYG-ERFA (Byggeteknisk Erfaringsformidling) er en selvstændig og uafhængig fond dannet af en række væsentlige interessenter inden for dansk byggeri: Byggecentrum, Byggeskadefonden (BSF), Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Forsikring og Pension, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Teknologisk Institut.
Videnleverandører er – udover eksperter fra ovennævnte organisationer – Danmarks Tekniske Universitet samt specialister fra arkitekttegnestuer, rådgivende ingeniør- og entreprenørfirmaer.
BYG-ERFAs opbygning og morfologi
De fleste (bibliotekarer) har erfaret, at byggeviden i biblioteksmaterialerne hentes under materialeaspektet, byggeaspektet (bygningsdel eller bygningshåndværksfag i gr. 69) samt under det juridiske aspekt (herunder dommene). I den praktiske verden vil en ”bygherre” hyre en ”rådgiver” til den tekniske bistand og en ”entreprenør” til at være den udførende part. Tilsammen udgør disse ”de projekterende parter”.
Sidst i feltet af udøvere – og med hænderne på og i materialerne – finder vi bygningshåndværkerne, som skal omsætte den fremmeste viden om byggeri til godt håndværk og gode bygninger. Erfaringen viser, at der ikke sjældent opstår fejl i byggerier – ofte baseret på manglende vidensoverførsel undervejs i de mange led.
Ved eftersyn, reparation, kontrol og drift af bygninger høstes viden, som er nødvendig for såvel de projekterende som de udførende, og kredsen af involverede udvides dermed også til byggeriets administratorer, advokater og forsikringsfolk. Gennem erfaringsopsamling øges mulighederne for at styre uden om de fejl, der skyldes vidensvigt hos de projekterende og udførende og det medvirker derved til at forbedre den tekniske kvalitet i nyt og gammelt byggeri.
Udgivelsen af BYG-ERFA bladene finder sted i form af løse A4-ark. ”Hvert erfaringsblad redegør for et afgrænset problem eller skadesområde, giver forslag til udbedring og forebyggelse af skader, og bringer en supplerende uddybning af emnet og afsluttes med en henvisning til forfatter og litteratur”. (Citat fra informationsblad 99 07 04). BYG-ERFA bladene suppleres og revideres løbende i takt med tilvejebringelse af ny viden, ny teknik og metoder samt nye krav fra myndigheder.
BYG-ERFA i online-udgaven udgøres af disse blade i fuldtekstversioner i html- og pdf- format. Der er i skrivende stund (juni 06) godt 230. Derudover giver abonnementet adgang til fuldtekstversioner af nogle byggetekniske anvisninger fra de 2 ovennævnte byggeskadefonde (p.t. henholdsvis 18 og 4 fuldtekstdokumenter), Murerfagets Oplysningsråd (MURO) p.t. 7 fuldtekstdokumenter, samt Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) p.t. 7 fuldtekstdokumenter.
BYG-ERFA som retsforskrift
Byggesagsbehandling efter byggeloven skal ske med udgangspunkt i de to bygningsreglementer, der som bekendt er sat i 34.66 Byggeri. Disse forskrifters almindelige hensigter er uddybet i en række fagspecifikke publikationer (DS-normer, SBI-rapporter, SBI-anvisninger, Træbranchens Oplysningsråd m.fl.).
Har BYG-ERFA bladene retsvirkning?
Redaktionen nævner i informationsblad (99 07 04) flg.: ”I ministeriets vejledning til kvalitetssikringscirkulæret anføres, at rådgivere og udførende har en faglig forpligtelse til at kende BYG-ERFA udgivelserne. I cirkulæret understreges, at manglende brug af erfaringsbladene normalt er ansvarspådragende.”
En nyere forskrift har erstattet ”kvalitetssikringscirkulæret”, nemlig ”Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder” (BEK nr 169 af 15/03/2004). (Bemærk venligst at man er trådt et trin op ad stigen i forskrift-hierarkiet.) Bekendtgørelsen uddybes gennem ”Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet” (VEJ nr 11986 af 01/05/2001). Herfra skal citeres følg. (s. 13): ”Stk. 3 handler om god kvalitetssikringsskik og er et kort udtryk for, hvad der kan forlanges af rådgivere og entreprenører. God kvalitetssikringsskik er et sæt ofte uskrevne sædvaner, som er alment anerkendte, og som skabes og udvikles i samvirket mellem myndigheder, bygherrer, rådgivere og entreprenører. Sædvanerne er retligt bindende, uanset om den enkelte bygherre, rådgiver eller entreprenør er enig i sædvanernes indhold eller ej. (……….) Retspraksis er således med til at fastlægge god skik. Alment teknisk fælleseje som nævnt i bestemmelsen er et sæt hjælpemidler indenfor god kvalitetssikringsskik og omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder. Med til alment teknisk fælleseje (…..) hører BYG-ERFA bladene og erfaringsformidlingen fra Byggeskadefondene om 1- og 5-års eftersyn og byggeskader. Se bl.a. fondenes hjemmesider.”
Ja, BYG-ERFA bladene har retsgyldighed!
Hjemmesidens opbygning
Startsiden er simpelt opbygget med en venstreramme, som styrer alle gøremål, og en storramme der udgør fremvisningsfeltet. Startsiden er i negativ (hvidt skrift på sort baggrund). Fremvisning af sider foregår dog altid i positiv.Et klik på BYG-ERFA logoet bringer brugeren tilbage til BYG-ERFAs startside fra en hvilken som helst position, dette være sig inden for BYG-ERFAs eget sidekompleks eller fra links. Der er ikke noget undervisningsprogram, vejledningsprogram eller –oversigt. Knappen Vejledning fortæller kun om abonnementstegning og adgangsforhold. Man starter med at logge sig på (!!) via knappen Login.
(Til licens-abonnementet for 2006 skal bemærkes, at det er leveret med login/password til én samtidig bruger pr. institution. Det kan medføre, at man bliver koblet af en søgning, såfremt en anden bruger logger sig ind. Der er p.t. ingen teknisk mulighed for at give eller få advis når en anden logger sig ind – hverken egne systemer eller BYG-ERFA kan tilbyde dette. Man får at vide, at en anden bruger har logget sig på med samme bruger-ident og at man nu selv er logget af. Dette bør man (dvs både lånere som bibliotekarer) være opmærksom på ved vurderingen af basens brugbarhed. Undertegnedes erfaring siger (mig), at mangen en låner vil reagere negativt og vurdere produktet som ustabilt eller useriøst. Ved nytegning i 2007 med en ændret kommunefordeling vil IP-numre kunne gives som løsning. En løsning i den resterende del af 2006 vil være at købe en ekstraadgang.)
Til søgning er følgende nedenstående knapper relevante:
- Indeks og vejledninger
- Samarbejdsprojekter (et rullegardin folder Byggeskadefondenes, MUROs, Socialministeriets og TORs relevante udgivelser ud)
- Temaer
- Søg
Bygge”verdenen” i Danmark og internationalt benytter SfB-klassifikationssystemet, som klassificerer et objekt ud fra tre forskellige facetter (i modsætning til DC der bygger på en fortsat underdeling af klassifikationsgrupperne – og DK5, som stopper mens legen er god!!).
SfB’s facetter er:
- Bygningsdele
- Konstruktioner
- Materialer/ressourcer
BYG-ERFA bladene anvender kun klassifikation efter bygningsdel
(Se mere om SfB-systemet www.hfb.dk/pdf-txt/oversigt/sfb-sys.pdf)
Nedenfor ses SfB-systemet i sammenklemt form. Bemærk hvordan systemet opfatter fx ”Tage” (klasserne 27, 37, 47 og også 49) og ”Dæk” (etageadskillelser, altså lofter og gulve) (klasserne 23 og 43)
(Bygningsdele og grunddele)
(1.) Bygningsbasis
(10) Terræn.
(11) Fri.
(12) Fundamenter.
(13) Terrændæk.
(14) Fri.
(15) Fri.
(16) Fri.
(17) Fri.
(18) Øvrige.
(19) Sum.
(2.) Primære bygningsdele
(20) Terræn.
(21) Ydervægge.
(22) Indervægge.
(23) Dæk.
(24) Trapper og ramper.
(25) Fri (Bærende konstruktioner).
(26) Altaner.
(27) Tage.
(28) Øvrige.
(29) Sum.
(3.) Komplettering
(30) Terræn.
(31) Ydervægge, komplettering.
(32) Indervægge, komplettering.
(33) Dæk, komplettering.
(34) Trapper og ramper, komplettering.
(35) Lofter, komplettering.
(36) Altaner, komplettering.
(37) Tage, komplettering.
(38) Øvrige, komplettering.
(39) Sum.
(4.) Overflader
(40) Terræn, belægninger.
(41) Udvendige vægoverflader.
(42) Indvendige vægoverflader.
(43) Dæk og gulve, overflader.
(44) Trapper og ramper, overflader.
(45) Lofter, overflader.
(46) Altaner, overflader.
(47) Tage, overflader.
(48) Øvrige overflader.
(49) Sum. | (5.) VVS-anlæg
(50) Terræn.
(51) Affald.
(52) Afløb og sanitet.
(53) Vand.
(54) Luftarter.
(55) Køling.
(56) Varme.
(57) Ventilation.
(58) Øvrige VVS-anlæg.
(59) Sum.
(6.) El- og mekaniske anlæg
(60) Terræn.
(61) Fri.
(62) Højspænding.
(63) Lavspænding.
(64) Elektronik og svagstrøm.
(65) Fri.
(66) Transportanlæg.
(67) Øvrige mekaniske anlæg.
(68) Øvrige elektriske anlæg.
(69) Sum.
(7.) Inventar
(70) Terræn.
(71) Teknisk inventar.
(72) Tavler, skilte og skærme.
(73) Opbevaringsmøbler.
(74) Bordmøbler.
(75) Siddemøbler.
(76) Liggemøbler.
(77) Boligtekstiler og afskærmning.
(78) Øvrige.
(79) Sum.
(8.) Fri
(9.) Fri |
Knappen Indeks og vejledninger er adgangsvejen til den klassifikatoriske/systematiske søgning i de gældende BYG-ERFA blade.
Bladene ligger klikbare under hver enkelt gruppe. Biplaceringer forekommer ikke. De ligger i kronologisk fremadskridende orden og er alle identificerede med klassemærke og dato (fx Græstørvstage på træunderlag (27) 99 06 01 ). Alle bladene kan ses og udprintes i såvel html- som pdf-format. Hvert blad afsluttes med en byggefagligt set udtømmende litteraturliste til fuldstændig beskrivelse af det pågældende emne/aspekt af emnet her og nu. Set i dette lys kan BYG-ERFA bladene også benyttes som en søgemæssig facitliste til al relevant gældende litteratur om emnet.
I denne sektion findes link til en kort gennemgang af SfB-systemet, samt link til en fortegnelse over annullerede BYG-ERFA blade – hvilket svarer til mængden af blade, som over tid (1995-) er taget ud af de fysiske ringbind. Denne mængde af ikke-længere-gældende blade har stor betydning især i syns- og skønsager og rets- og forsikringssager, hvor tvisterne tager udgangspunkt i udgaver af byggeforskrifterne, som var gældende på tidspunktet for arbejdets udførelse. (Af samme årsag magasinérer de største centralbiblioteker de ældre Bygningsreglementer og SBI-anvisninger, så de (bibliotekerne) kan være just-in-time-leverandører af tidligere gældende retsforskrifter til afklaring af stridigheder!!).
Knappen Samarbejdsprojekter åbner til de ovennævnte samarbejdspartneres dokumenter (Byggeskadefondene, MURO, TOR,) i fuldtekst i html-format. Bemærk at disse dokumenter ikke er inkorporerede i BYG-ERFAs systematiske oversigt
Knappen Temaer er en brugervenlig indgang til en bredere kategorisering af (en delmængde) af bladene end SfB-systematikken byder på. Overskrifterne er: Afløbsinstallationer , Beplantning, Beton, Brand, Brugsvand, Byggeprocessen, Bygningsundersøgelser, Energi, Fuger, Kældre, Murværk, Radonsikring, Skadedyrsangreb, Skimmel og fugt, Stormsikring, Svampeangreb, Tagboliger, Tage, Trægulve, Ventilation, Vindafstivning, Vinduer, Vådrum.
Benyt fx ”Tage” som indgang. Man vil se, at ikke alle BYG-ERFA bladene i klasserne 27,37, 47 og 49 er medtaget i temaet. Fx er bladet om græstørvstage ikke medtaget. Ej heller ”Oplægning af naturskifer” (27) 05 12 08. Til gengæld er medtaget ét blad fra klasse 22. Desuden er medtaget 9 litteraturhenvisninger af interesse; flere af dem er fra TOR og de 6 er læsbare i fuldtekst for BYG-ERFA online-abonnenter. Sidst i hvert tema er medtaget links til en række af byggeriets organisationers hjemmesider, som er relevante for det pågældende tema. Tidsmæssigt er alle temaer (på nær 2) opdateret pr. 1. eller 2. kvartal 2006. Summen af temaer dækker næppe det fulde SfB-klassifikationssystem; en afklaring af dette kræver imidlertid et nøjere udredningsarbejde, hvilket ligger uden for denne skribents rækkevidde.
Kun i ganske få tilfælde medtages dybe links, og da er det ofte til endnu andre organisationer el. institutioner. (Om disse, se senere under under beskrivelsen af knappen Links).
Knappen Søg giver adgang til fuldtekst-ordsøgning i alle dokumenterne under ét (gældende og forældede BYG-ERFA blade, samt de udvalgte dokumenter fra de ovennævnte tekstleverandører). Der er tale om enkeltordsøgning med automatisk højretrunkering. Frasesøgning/kombinatorisk søgning (med eller uden operator) kan ikke lade sig gøre. Venstretrunkering er ikke mulig. Ordlistning er ikke en option. Til bibliotekarer, som er vant til at liste emneord i allehånde sammenhænge, skal lyde en opfordring til at skærpe sanserne under ordsøgningsfunktionen. En søgning på ”tagkvist(e)” giver 1 post. Søgning på det generisk overordnede ”kviste” giver 16 poster, mens søgning på ”kvist” giver 19 poster.
Andre eksempler: græs (10), græstørv (6), sten (225), mursten (33), natursten (9).
Jeg tror, det er vigtigt i denne base at tænke i såvel ”recall-baner” – altså størst muligt antal mulige relevante - som i ”precision-baner” (så tæt på 100% relevans som muligt). En søgning på ”tag” giver således 314 poster, hvilket er unyttigt. En vurdering af om man skal benytte spredehagl eller enkeltpatroner i søgningen, må afhænge af ordets/ordenes emnemæssige karakter og specificitét og dets/deres mulighed for at indgå i komposita.
Til at få overblik over byggeriets institutioner og organisationer benyttes knappen Links.
En overordentlig stor mængde navne er oplistet. Det er naturligvis vanskeligt at finde relevante systematiske indgange til byggetekniske spørgsmål/svar på denne måde. Alligevel kan en på-må-og-få-bladring godt fremkalde (noget nær) serendipitetsoplevelser, når man ser på følgende eksempel:
Som søger er man i de alfabetiske opslag nået til ”G” på ”bogreolen” og falder over”GodeTage.dk”
Ved at kigge på siden opdages linket ”Litteratur” og nu foldes en særdeles interessant taglitteraturliste ud.
www.godetage.dk/asp/default.asp?pid=16&sid=1016&c=1
Bag hver bibliografisk post er der link. Desværre falder linkene til de udgivende institutioners hovedsider. Således er der i eksemplet ganske mange henvisninger til pjecer fra Træbranchens Oplysningsråd, TOP (i serien Træ,xx), men der kræves medlemskab for at komme til fuldtekstdokumenterne. (Bemærk at TOP ikke er repræsenteret som direkte videnleverandør til BYG-ERFA bladene). Nogle andre institutioners hjemmesidekomplekser er åbne og gratis.
Knappen Byggeanvisninger giver en alfabetisk oversigt over organisationer, der producerer byggeviden. Godt 25 danske organisationer er oplistet sammen med Norsk Byggeforskningsinstitut.
Som alle vist har erfaret, er produktion, kanalisering, opbevaring og genfinding af byggeviden en vidtspredt sag – selv i Danmark (se fx. www.bygviden.dk/index.php?action=about&item=om). Derfor vil jeg til sidst bringe link til et forstudie ”Byggeviden – oplæg til strategi og handlingsplan” (2005, juni), hvor forordet og pp. 26-27 samt afslutningsbilaget er en glimrende oversigt over problemerne i informationsflow’et.
www.sbi.dk/download/byggeviden/byggeviden_strategi_og_handlingsplan.pdf
Vurdering
Byg-Erfa er et fremragende værktøj. Hvert Byg-Erfa blad er en praktisk anvendelig påvisning af fejlmuligheder og genopretning. Byg-Erfa er rettet mod alle i byggesektoren, men peger naturligvis især hen til sluttrinene i byggeprocessen, hvorved den også får uvurderlig betydning for gør-det-selv-manden/-kvinden.
Formentlig har alle bibliotekarer prøvet at bistå med information/litteratur til ét eller flere led i en byggeproces. Vi har også alle stået med usikkerheden om, hvorvidt vore svar har været fyldestgørende og/eller opdaterede. Byg-Erfa vil give slutbrugeren (prof som læg) et meget grundigt baseret svar og større ro i sjælen. Vi skal endvidere huske, at byggeprocessen kan være såvel bygningsbevaring og bygningrestaurering som nybyggeri
Når vi endvidere i fremtiden får samlet indgangen(e) til al dansk byggeviden og den bruges, bliver der vel nærmest tale om en dansk bygge-intelligens. Det kræver dog, at der skabes sømløse overgange mellem databaserne i det ekstremt adgangsregulerede (login – password) og betalingsstyrede web-miljø, som er det øjeblikkelige billede i den danske byggeviden-verden.
RPK (ÅKB), juni 2006 |
|
|
| |
