Nyheder fra Achehoug Leksikon, April 2006
Foråret og sommeren står for døren, hvilket betyder, at det er sæson for Tivoli og Dyrehavsbakken og landets øvrige udendørs forlystelses- og oplevelsescentre. Tag et kig på attraktionerne fra luften i Aschehougs Leksikon, hvor de kan findes enten via deres leksikonartikel eller direkte via faciliteten Luftfoto.
Robbie Williams kommer til Danmark til sommer. Læs om ham i leksikonet, hvor fotoarkivet i forbindelse med hans artikel i skrivende stund rummer 127 billeder. Leksikonredaktionen har i den seneste tid været i gang med at opdatere og udvide stofområderne inden for populærkultur. Det betyder, at en række artikler om f.eks. film, pop- og rockmusik, sange og musikstykker er nyskrevet eller fuldstændig omskrevet og udvidet – og flere vil komme til. Læs f.eks. historien om om musicalen Annie Get Your Gun, filmen Easy Rider, Jacob Gades Tango Jalousie og lp-klassikerne Dark Side of the Moon og Thriller.
Populærkulturen omfatter også "steder man mødes", hvorfor leksikonet har artikler om såvel Studio 54 i New York som Hit House i København - uden sammenligning i øvrigt. I øvrigt opdateres hele leksikonet som sædvanlig løbende.
Venlig hilsen Aschehougs Leksikon
Søgetips:
Når der er mange billeder tilknyttet en artikel, kan man klikke på teksten "Gå på opdagelse i fotoarkivet". Så får man et samlet overblik over billederne i en lidt større version, som man stadig kan klikke på for at se en forstørrelse. |