Forside Fjernadgang Værktøjer Bibliotekernes LicensGruppe Login
Tjekliste
FAQ
Fjernadgang - Ezproxy
Formular til Hjernebasen
Markedsføring
Licensbeskrivelser
Produktlogoer
Kombi-biblioteker og e-resurser
World Magazine Bank

Hvad er World Magazine Bank?
WMB er en database der tilbyder fuld-tekst artikler fra mere end 250 engelsksprogede, internationale udgivelser.

Derudover tilbydes indeks og abstracts fra mere end 400 magasiner.
 
Hvilke tidsskrifter indekserer World Magazine Bank?
Tidsskrifter i WMB er alle engelsksprogede, og har derfor en overvægt at amerikanske og engelske tidsskrifter, men en række andre lande er også repræsenteret.

En alfabetisk liste over tidsskrifter kan findes ved, på siden Choose Database, at klikke på Title List under World Magazine Bank eller ved simpelthen at browse i Publications i søgebilledet.
På listen står også hvorvidt tidsskriftet er fuldtekst. Ved at klikke på en tidsskriftstitel kan man se hvilken tidsperiode WMB har indekseret og andre bibliografiske data; blandt andet en kort beskrivelse af tidsskriftet og emneord.

 
Hvilke emner dækker World Magazine Bank?
WMB dækker bredt indenfor alle videnskabelige retninger.
 
Hvor er der hjælp?
Help findes altid i øverste højre hjørne af skærmen. Dette åbner et nyt vindue med den generelle hjælpefunktion for alle EBSCOhost Research Databases.
Scrolles helt til bunden af menuen i dette vindue kan man under overskriften ”Database Help” vælge punktet World Magazine Bank for specifik information.

At søge i basen?
WMB tilbyder tre former for keyword-search: Basic Search, Advanced Search og Visual Search. Disse ligger i den øverste blå menu-linie.

Derudover findes muligheden for at browse i emner, browse i listen over publikationer og at søge i WMBs billedarkiv. Disse ligger i den grønne menulinie lige under den blå.

Ved at klikke på ”Choose Database” i den blå søgemenu er det muligt lave samsøgninger i andre baser EBSCO udbyder.

Basic Search giver én søgeboks til fritekstsøgning
Advanced Search giver mulighed for valgfri feltsøgning via tre søgebokse.

Begge søgemuligheder tilbyder en række Limiters og Expanders.

Limiters:
  • Søgning efter kun fuldtekst-dokumenter. Vælges med flueben.
  • Efter kun Peer Reviewed dokumenter. Vælges med flueben.
  • I bestemt publikation. Publikationsnavn skrives i felt.
  • Søgning efter bestemt udgivelsesdato. Start- og slutdato skrives i felter.
  • Søgning efter bestemt sideantal. Vælg mellem equal to, less than eller greater than i drop-down menu og skriv derefter sideantal i felt.
  • Ang. artikler med billeder kan vælges at søge efter enten kun PDF eller tekst med grafik. Vælg i drop-down menu.

Expanders:

  • Søgning også efter related words. Vælges med flueben
  • Søgning også i fuldtekst. Vælges med flueben
  • Automatisk ”And” mellem søgetermer. Vælges med flueben 

Ved Advanced Search er der også mulighed for at begrænse søgningen via publikationstype.
Vælg i rullemenu mellem: pamphlet, periodical, newspaper, book, news wire, transcript og government document.

Visual Search lader en søge efter en term for derefter at danne en form for kort over emner man kan græsse rundt i. Kan være hjælpsomt ved fx mudret informationsbehov eller indenfor emner man ikke har meget kendskab til på forhånd.

Knappen Subject giver mulighed for at browse i mulige emner, både alfabetisk og efter relevans.

Knappen Publications Giver mulighed for at browse i tidsskrifter enten alfabetisk, efter emne og beskrivelse eller for at søge efter et bestemt tidsskrift via en simpel søgning.
Denne mulighed lader også en se hvilke tidsskrifter der ligger som fuldtekst, og ved at klikke på titlen ser man den bibliografiske post. Herfra er der mulighed for at dykke videre ned i først årgange og derefter specifikke numre af tidsskriftet. Herfra er det så muligt at få adgang til pågældende nummers artikler, eller at søge i disse med enten en Basic eller en Advanced Search.

Images-søgningen viser en søgeboks som Basic Search, men søger kun i databasens billeder. Der er også her en række Limiters og Expanders:
Limiters kan her bruges til at søge efter bestemte motiver: Photos of people, Natural scinece photos, Photos of places, Historical photos, Maps og Flags.
Expanders egiver mulighed for søgning på Related terms og automatisk And.
 
Søgetips?
Søgninger fungerer som frasesøgninger, medmindre en boolsk operator tilføjes.
Stopord ignoreres altid af søgefunktionen, selv når der bruges frasesøgning.
En default-søgning søger i felterne: forfatter, titel, emne og abstract.

Boolske operatorer benyttes ved hjælp af and, or og not.

Frasesøgning benyttes ved hjælp af ( ). Frasesøgning er normalt default, men kan fravælges ved Expander: Automatically "And" search terms.

Nærhedsoperatorer i bestemt rækkefølge benyttes ved hjælp af W og et tal. Fx usability W5 web. Søgefunktionen vil derefter finde dokumenter hvor de to termer står indenfor en afstand af fem ord fra hinanden, i den rækkefølge man har beskrevet.

Nærhedsoperatorer i vilkårlig rækkefølge benyttes ved hjælp af N og et tal. Fx usability N5 web. Søgefunktionen vil derefter finde dokumenter hvor de to termer står indenfor en afstand af fem ord fra hinanden, i en hvilken som helst rækkefølge.

Søgeblokke benyttes ved ( ). Fx (web page or web site) and usability. Her udføres søgekommandoer indenfor parenteserne først og parres derefter med den sidste søgeterm.

Trunkering benyttes ved hjælp af *. Der kan kun højretrunkeres.
Wildcard benyttes ved hjælp af ?. En søgeterm kan ikke begynde med et wildcard. Spørgsmålstegnet erstatter ét bogstav.
 
Visning af resultater?
Efter at have foretaget en søgning dukker der endnu en blå menubar op neden under søgefeltet. Her er der tre muligheder: Refine Search, Search History / Alerts og Results.
Efter en søgning vil Result-billedet vises. Her ses de fremfundne poster, plus information om hvorvidt der gives fuldtekstadgang.
I menuen til venstre gives der forslag til at præcisere søgningen ved hjælp af automatisk foreslået emneord.

Ved at klikke på search History / Alerts bliver der mulighed for at se tidligere søgninger, og derfra sætte dem ind i den nuværende søgning eller genoptage dem.

Ved at klikke på Refine search er der mulighed for at præcisere eller udvide sin nuværende søgning, blandt andet ved hjælp af Limiters og Expanders.
 
Må artiklerne kopieres?
Det er kun tilladt at downloade og printe tekst og billeder ved hjælp af de funktioner EBSCO stiller til rådighed, dvs hvis der er muligt at printe og/eller downloade materialet er det tilladt, dog stadig kun til personligt brug og i rimeligt omfang.

Artikler må e-mailes til slutbrugeren.

Roskilde / LSN
August 2007


mellemrumslinie
Bibliotekernes Licensguide                                                                         I  Kontaktside  I Søgeside  Udskriftsvenlig Til toppen 
Online tidsskrifter og databaser